Aftenposten, 20.1. 1923: Betingelsen for løsningen af boligsagen, som man vel trygt kan sige er et af vor tids største problemer, er først og fremst tilstrækkelige kommunikationsmidler. Efter hvert som Kristiania by vokser, stiger prisen paa de centrale grundarealer, idet forretningslivet og industrien – som naturlig er – fortrænger privatboligerne til udkanten af byen. Denne bevægelse forceres end yderligere paa grund af den stadig stigende trang, folk nærer til at bo frit, sundt og pent – helst i eget hus. Men da er et effektivt lokalbanesystem uomgjængelig nødvendig, og i fuld forstaaelse af dette krav arbeides der nu energisk paa at skaffe Kristiania tilstrækkelige lokalbaner.
[…]
Naar man nu følger lokaltoget ud til Ljan, gaar som bekjendt Sydbanens linje, efter at have passeret «jernbanetomten» under Bispegaden, langs Statsbanernes verksted derude og ud paa Sørengens vestlige side (nærmest sjøen). Dette vil i fremtiden blive annerledes. Som et led i Østbanestationens udvidelse skal nemlig denne linje – efter at have krydset «jernabentomten» – gaa i tunnel under Oslo gade, St. Halvards plads, St. Halvards gade og godssporene opover mod Tøien og Bryn. Denne tunnel, som udføres i armeret jernbanebeton, er allerede kommet et godt stykke paa vei, idet den nu er færdig under Oslo gade.
Gadetrafiken med sporveien, som imidlertid maatte lægges om St. Halvards plads, mens arbeidet under Oslogade stod paa blev reguleret tilbage til sit gamle leie for en maaneds tid siden. Ruinerne af den gamle St. Halvards kirke, som ligger under St. Halvards plads, bliver hævet slig, at man her vil faa en prægtig ruinpark. Men alt dette resulterer selvfølgelig i en mængde ekstraudgifter for jernbanen og sinker arbeidet.
Efter at linjen har passeret under St. Halvards plads og godssporene, kommer den atter ud i dagen et kort stykke, der hvor Loelvens mørkegraa vand nu flyder ud i Bjørviken. Loelven skal jo i fremtiden gaa i tunnel under Ekebergaasen. – Saa maa banen atter i en tunnel under Oslo gade og kommer saa ud gjen paa Sørengen ved Ljabrochauseen, som den følger temmelig parallelt helt ud og forbi Bækkelaget station. Den hidtil beskrevne del af linjen kommer ind under Østbanestationens udvidelse, idet dobbeltsporet Kristiania–Ljan i administrativ henseende begynder omtrent ved Grønlien.
Bækkelagets station, som for tiden ikke netop udmerker sig ved en iøinefaldende skjønhed, vil om ikke længe vise sig i ny og adskillig forbedret skikkelse. Pakrummet er revet og nyt tilbyg i 2 etager i bygningens nordende kommer til. I dette tilbyg er postkontoret anbragt i første etage, mens anden etage bliver bolig for stationsmesteren etc. Paa vestfacaden er anbragt et udbyg for betjeningen af stilverket. Mellem begge spor er der støbt en undergang af beton.
Næste station – Nordstrand – kommer ogsaa til at undergaa væsentlige forandringer, idet stationsbygningen bliver utvidet mod syd, for at give plads til postkontor i første etage og betjeningsrum i anden.
Ljan station skal flyttes lidt længere mod nord (altsaa mod Kristiania). Stationsbygningen maa bygges helt ny. Fælles for alle stationerne er, at postforholdene – som før har været vanskelige paa grund af pladsmangel – nu vil blive meget forbedret.
[…]
Arbeidet med lægning af dobbeltspor Kristiania–Ljan blev, som nævnt, paabegyndt i 1917 og vil være færdig inden udgangen af 1923, hvis intet uforudset skulde indtræffe. […]
