Aftenposten, 29.9.1922: Som man vil erindre, sendte formandskabet for en tid siden sagen angaaende bevilgning til det planlagte store nye centralbad Torvgaden tilbage til badeutvalget for at faa nærmere udredet, om det kanskje ikke var vel saa formaalstjenlig at gaa til bygning af en del nye distriktsbad i de forskjellige bydele, fremfor at lægge over 5 millioner kroner i en vældig centralbadeanstalt. Samtidig skulde da ogsaa paany utredes, om ikke det nuværende bad i Torvgaden kunde forbedres og gjøres tidsmæssig uden altfor store og dyre omkalfatringer.
Det er os bekjendt, at udredningen af disse spørgsmaal nu foreligger færdig, og at sagen i nær fremtid vil blive taget op igjen af formandskabet.
Vi har spurgt driftsbestyrer Ween ved de kommunale bad, hvilket resultat de ønskede undersøgelser har ført til.
Hr. Ween bemerker:
– Hvad nu først en eventuel udbedring af de gamle Torvbadanlæg angaar, er jo det spørgsmaal saa grundig undersøgt tidligere, bl.a. af indkaldte udenlandske sagkyndige, at forholdet bør være fuldt paa det rene: Det gamle bad er i den grad medtaget og angrebet af sop, at en reparation vil falde aldeles meningsløs dyr. Desuden vil en saadan aldrig kunne dæmme op for kravet om et tidsmæssig centralbad.
Ca. 100,000 kroner er til dato medgaaet til planlægningen af centralbadet, – det skulde jo dog ogsaa veie endel.
Hvad nu spørgsmaalet: nyt centralbad eller nye lokale distriktsbad angaar, saa maa det straks slaas fast, at det er de centrale bad, som bringer balance i varmebadenes budget.
Det er det faktiske forhold allerede nu.
Takket være sin beliggenhed har de centrale bad jevn søgning hele dagen, – distriktsbadene søges væsentlig de to sidste ugedage og kan aldrig dække sine driftsudgifter med overkommelige badepriser.
[…]
At sløife svømmehallen, som der er talt om, finder jeg utilraadelig. Da maatte der en helt ny planlægning til. De store planlægningsudgifter hidtil vil være bortkastet. Desuden er svømmehal-bad allerede populært. Og næst efter det rene duschbad er det vor billigste folkebads form.
Man har ønsket oplysning ogsaa om, i hvilken udstrækning de centrale Kristianina-bad søges af udenbysboende.
Statistik herover lader sig vanskelig tilveiebringe, – det vilde paa travle badedage stoppe trafiken.
For øvrig er det jo ganske feilagtig at tro, at de udenbysboende profiterer af at bade i byens badeanstalter. Det er tvertimod byen, som tjener paa det.
Regnskabet godtgjør, at overskuddet skyldes den jevne trafik om formiddagen. Og denne formiddagstrafik er for en ikke ringe del at føre tilbage netop til udenbysboende, som bader om morgenen eller middagen, mens de alligevel er i byen. Deres søgning til Kristiania-badene betyder derfor et plus, ikke et minus, til badets økonomi.
Desuden: Kristiania skulde vel ogsaa af andre grunde staa sig paa at kunne tilbyde tilreisende en tidsmæssig badeanstalt.
– Naar man skal vurdere spørgsmaalet: centralbad eller distriktsbad, maa det erindres, at en masse mennesker hver morgen strømmer til centrum fra yderkanterne.
For dem kan det falde meget mere bekvemt at søge det centrale bad fremfor senere ud paa aftenen at ty til et mindre og netop da kanske overfyldt bad. Dette gjælder kanske ikke mindst byens husmødre paa deres vei til og fra torv og forretningsstrøg.
[…]
—
Red.: De som vil vite mer, vil muligens ha glede av en liten pamflett om bading som hr. Ween skrev i 1925 (lenke)
