Aftenposten, 9.9. 1922: Det er bekjendt nok, at Freia Chokoladefabrik a.s allerede har realiseret flere storstilede tiltag […]. Fabriken gaar nu i gang med et nyt: Anlæg af en vakker park i tilknytning til den nye fabrikbygning, som er under opførelse i Teglverksgaden, forbundet med den gamle fabrik ved en arkitektoniskstilfuldt udformet broovergang over gaden.
Planer og tegninger for parkanlægget er udarbeidet af arkitekt O. Sverre. […] Parkomraadet, 5-6 maal, begrænses af Teglverksgaden, Seildugsgaden og Kjøbenhavnsgaden. Det ligger altsaa midt i «tykkeste» Rodeløkken og har hidtil henligget som et af denne bydels mest skjæmmende og vanrøgtede partier, en hæslig fylding fra det gamle Dælenengen teglverk, et tilholdssted for alskens løse eksistencer, som her har skaffet politiet meget bryderi og forvoldt skikkelige folk gene og forargelse.
Nu er det altsaa meningen at omdanne dette til et smukt parkanlæg med plæner, beplantninger og vakre blomsterrabatter – med lysthus, fontæne med skulptur, hvile og legeplads, sportsplads m.v. – det hele omgivet af et spækket murstensgjærde, op ad hvilket efeu skal ranke sig.
Parken er i første række tænkt for fabrikens arbeidere og funktionærer, ca 1000 i alt. Naar alt er fuldt færdig, er det imidlertid meningen, at parken ialfald i nogen dage i ugen skal staa aaben ogsaa for publikum i almindelighed.
Der er en hindring for planens fulde gjennemførelse: i hjørnet af Seildugsgaden og Teglverksgaden stikker der frem i gadelegemet en faldefærdig, ubeskrivelig styg rønne paa fabrikens til parkareal udlagte grund. Rønnen eies af kommunen, som i sin tid eksproprierede den til nedrivning, fordi de ansaaes helt ukjendelig til beboelse. Under de raadende boligforhold har imidlertid beboerne holdt sig der. Og fabrikens henvendelser til husleienævnden om at faa en ende paa denne sundhedsskadelige beboelse, som desuden stænger for gadereguleringen og sætter hæslighedens præg i fremtrædende grad paa strøget, har ikke ført til noget.
Saa har da igaar fabriken tilskrevet formandskabet og søgt dets bistand til at faa ryddet denne hindring af veien. Under hensyn til sagens betydning for strøget i det hele og for arbeiderne – i virkeligheden overtager jo her den private bedrift paa egen bekostning en offentlig parklægningsopgave – maa man gaa ud fra at kommunen finder en udvei til at skaffe rønnens beboere et andet og skikkelig hus at flytte ind i.
