Kristianias nye kloakplan.

Arbeidet i marken begyndte igaar.

Arbeidet pågår langs festningen cirka 1925. (ukjent foto, Byarkivet)

Aftenposten, 25.2. 2022: I Ingeniørforeningen holdt igaar et meget talrig møde byggelederen for ombygning af kloaknettet, ingeniør Hartvig, foredrag om Kristianias nye kloakplan.

Arbeidet i marken med den store kloakplan begyndte igaar. Det er en lang udvikling, som der nu endelig gjøres et sprang i. I 1845 fik Kristiania den første kloak. Indtil da blev skyllevandet ganske enkelt “slaaet ud”. Saa fik det blive regnets sag videre at klare rengjøringen. Kloakledningerne førtes først ud i nærmeste bæk. Nogen plan var der ikke i det hele. Men bækkene blev efterhaanden taget i kloakvæsenets tjeneste. De blev overhvælvet og blev saaleders aarer i kloak-systemet. Først Bislet-bækken, saa Filipstadbækken. Da der i 1845 blev spørgsmaal om, hvorvidt slige indretninger egentlig var her i Kristiania, og da bevilgning skulde gives til overbygning af de nævnte bække, bemerkede magistraten, at man ikke vilde modsætte sig saadan bevilgning, omend det neppe var sandsynlig, at  byen nogensiden vilde komme til at strække sig saa langt. I 1853 kom de første lerrør fra England. Der fortsattes med at led alt ud i elve og havn. I Akerselven udmunder 47 kloaker, i havnen 53 ledninger. Ulemperne ved dette kan vi lugte os til paa en varm sommerdag.

Efterhaanden opstod da planen om vandklosetsystem, og her har ingeniør Slicath og vandverkchef Nørbech udført et grundlæggende arbeide. I 1900 fandts i byen 106 vandklosetter, i 1920 fandtes 10254. Efter den morsomme lille historik gik saa foredragsholderen over til at beskrive ved hjælp af lysbilleder den store kloakplan, som kommunen hidtil har bevilget 2 mill. kr. til. Foredraget var af udpræget teknisk art.

Formanden, overingeniør Guldahl, udtalte, idet han takkede for det udmerkede foredrag, en anerkendelse af det store arbeide, som var nedlagt i udarbeidelsen af denne plan, som vilde skaffe os af med bøtterne og kasse-ekvipagerne og bringe Kristiania paa høide med de europæiske storbyer. De store tekniske vanskeligheer, som særlig grunen byder, vilde nok byggelederen, ingeniør Hartvig, overvinde, formanden haabede bare, at han ikke maatte faa for mange ubehageligheder, naar han nu begyndte at grave i gaderne.

Under diskussionen udtalte stadsfysikus Bentzen en tak fra sundhedskommissionen for, at vi nu skal faa et ordnet kloakvæsen. Et enormt fremskridt. Men han vilde ikke bare takke. Han vilde ogsaa faa lov til at fortælle publikum, at sundhedskommissionen har baade taget initiativ og gjort sin pligt og fremholdt, at bøttesystemet var en skamplet. Systemets afløsning af vandklosetter vilde være af ganske overordentlig sanitær betydning. Stadsfysikus vilde ogsaa nævne hensynet til renovationsstreikene. Det vilde være bra, om vi kunde slippe at leve paa denne usikre grund.

[…]

 

 

Kommentarer