Aftenposten 1.2. 1922: Formandskabet har besluttet, at der paa Hammersborg skal sættes i gang Planeringsarbeider for det nye Deichmanske centralbibliotek, som nødsarbeide, – begyndelsen maa gjøres med rivning af Sorgenfri sygehus.
Det har taget nogen tid at faa ordnet med anbringelsen af de paa Sorgenfri indlagte patienter; det er for øvrig ganske faa. De skal overføres til Ullevaal sygehus, hvor der i den anledning maa iverksættes nogen mindre nyindredninger, – Sorgenfribelægget skal isoleres.
Der er nu gjennem magistraten indløbet meddelelse til arbeidsløshedskomiteen fra sygehusdirektøren, at de nødvendige særforanstaltninger paa Ullevaal nærmer sig sin fuldendelse. Om faa dage vil da Sorgenfri være rømmet. Og bygningens rivning vil ufortøvet finde sted. Planeringsarbeidet deroppe vil sysselsætte i længere tid ca. 50 arbeidsløse, i tillæg til dem, som nu arbeider med den store gjennembrudsgade nedenunder.
Med «Sorgenfri» forsvinder atter en gammel, karakteristisk Kristianiabygning. Eiendomen var oprindelig en løkke. Professor Wilse fortæller i sine «Reiseiagttagelser», 1790, at «her var en liden, men meget smuk og kunstig lysthave. Skalberget var mest beklædt med grønsvær, – det steile udskaaret i trapper og terrasser. En gang strøg ned paa skraas langs en steil brink, paa hvis top en gammel birk kneisede; under dens rødder har man en aabning, og en kilde der nedenfor igjen; men paa den øverste terrasse var en udsigt over Kristiania, som var den lige».
Gaarden fik, til forskjel fra forstaden Hammersborg, navnet Sorgenfri. Og senere, i 1821, var den et søgt lyststed, hvor Studentersamfundet og flere selskabelige foreninger havde møder og fester.
Bekjendt er et gilde, som et stort antal akademiske borgere paa Grundlovens 1-aarsdag, den 17de mai 1824 holdt paa Sorgenfri i «Det venskabelige selskabs lokale». Det var her den første gang, 17de mai feiredes her i Kristiania som national festdag. Generalprokurøren, Chr. Magnus Falsen, chefen for Justitsdepartementet, statsraad Diriks, og byens høieste atoriteter søgte forgjves at forpurre festen, og politiet patruljerede hele tiden rundt om huset, medens denne stod paa.
I 1849 kjøbte kommunen løkke Sorgenfri for 13,000 spd. til regulering af pladsen for Trefoldighedskirken. Og siden den tid har gaarden mest være benyttet til sygehus. I 1853 under den store kolera-epidemi tjente den saaledes til kolera-lasaret. Fra 1854 var de i nogen tid bortleiet til Rigshospitalet. Og senere er den anvendt af byens sundhedsvæsen som lasaret for epidmiske og andre sygdomme.
