Morgenbladet, 9.9. 1921: I lagmandsretten igaar stod restauratøren paa St. Hanshaugens restaurant tiltalt efter lov af 6te august 1920 §1, jfr. §4 og kundgjørelse fra provianteringsdepartementet av 28de juni 1919 sammenholdt med Christiaia provianteringsraads beslutning av 27de november 1919 for at ha overtraadt disse prisbestemmelser for mat og drikke paa restauranter o. lign., idet han i august 1920 har tat 75 øre for en kande kaffe, mens han bare var berettiget til at ta 45 øre, idet St. Hanshaugens restaurat hørte under gruppe IV.
Restauratøren erkjendte at han som anført hadde tat 75 øre for en kande kaffe i etablissementets spisesalsbygning, men han ansaa sig berettiget hertil, da han mente at prisreguleringen for bevertningssteder kun gjaldt kafeer, ikke spisesaler, som det i det foreliggende tilfælde var tale om. Han hadde derimot kun tat 45 øre for en kande kaffe servert paa St. Hanshaugen utenfor spisesalsbygningen. Han hadde i alle tilfælde handlet i god tro med hensyn til spisesalsprisen, da han selv hadde betalt baade 75 øre og mere for en kande kaffe paa tisvarende steder nede i byen.
Lagmanden uttalte at han ansaa de herhen hørende prisbestemmelsene overmaade uklart avfattet med hensyn til hvorvidt de skulde omfatte ogsaa de saakaldte spisesaler, hvor der kun serveres dinner, soupér osv. og almindeligvis ikke smørrebrød. Spørgsmaalet maatte for lagretten bli om det efter det foreliggende vilde regne det heromhandlede serveringssted som en «spisesal».
Efter raadslagning erklærte lagretten tiltalte ikke skyldig, hvorefter retten avsa frifindelsesdom.