Aftenposten, 13.5. 1921: Det var let at se paa torvet i dag, at vi nærmer os en række helligdage; der vrimlede af folk, og handelen gik livlig til trods for, at priserne i stedet for at være faldt siden sidst vi skrev om den, snarere var steget en smule. Iallefald kostede fem rabarbrastilker i dag 50 øre, mod 40 og 45 forleden dag – de samme fem stilker kunde forresten faaes for de samme femti øre hos Jensen i Torvgaden – og hvorfor nogen da gjør sig det besvær at gaa paa torvet og slæbe rabarbra hjem selv, naar de kan blive sendt direkte fra en forretning for samme pris, er en gaade, og heraf kan man lære, at den gammeldagse opfatning at det «lønner sig» at gaa paa torvet er bare en fabel opfundet for at forvirre unge ubefæstede husmødre, som tror de kjøber billig ved at styrte med kurv paa torvet. –
Delikatesser som laks og asparges var faldt litt, – laks 12 kr. kg., og norske asparges 8 kr. kg. Ellers var der fuldt op af mad af alle slags, og pinsedagene kan imødeses med ro og fatning af enhver husmor, naar de betaler og er ude itide.
[…]
Men – liljekonvallerne er et sørgelig syn; nogen grønhvide usle smaa klokker og næsten ingen blade i bundter til 1 kr. pr. stk. Det skulde være forbudt at plukke dem saa tidlig, de er de fineste og kosteligste af alle vore markblomster, men baade duft og ynde forsvinder, naar de plukkes, længe før de har tænkt at springe ud – de springer nemlig ikke ud inde i vand. De visner længe før. Hvert aar gjentager det samme sig, og vi har altid syntes det var saa sørgelig, uden at vi derfor tror at det vil blive anderledes.
Saa var der en overvældende pragt af fine planter i potter, og alverdens studer og smaa planter til haven: stedsmorsblomster, tusenfryd og forglemmigei. Roser, hortensiaer og begoniaer af alle slags dannede et helt teppe i brogede farver, – og solen lyste og varmede og opførte sig som en rigtig pinse-sol.
