Aftenposten, 16.11. 1920: Kristianiafjorden rykker os betænkelig ind paa livet. Fjorden er i besiddelse af en ekspansionstrang, som i længden bliver temmelig ubehagelig for byen.
En tur rundt havnen overbeviser en let om, hvor kjedelig lunefuld den høit elskede og saa smukt besungne Kristianiafjord kan være.
Høivandet inat fremkaldte hos mange erindringen om oversvømmelserne rundt havnen i 1914, den gang bølgerne skvulpede langt opover Jernbanetorvet. Fuldt saa galt var der ikke inat, – men et faktum er det, at imorges ved 7-tiden stod Havnegaden under vand, og skulde man passere tørskoet, maatte man faa et kjøretøi til at sætte over. Ved næste høivand bliver situationen sikkert end mere kritisk, – da maa der vel færgemænd til for at opretholde forbindelsen mellem Jernbanetorvet og Bispebryggen. Næste høivand indtræffer efter erfarne bryggemænds mening allerede i aften. Og da vil oversvømmelserne blive meget større end inat, profeterer de.[1]Men det ble de ikke [red. anmerkning]
De strøg, det gaar verst ud over, er Palæbryggen, Jernbanebryggen og Bispebryggen. Paa Palæbryggen var der inat ikke oplagret nogen varer. Paa Jernbanebryggen derimod fandtes et større parti, som skulde sendes til byerne langs fjorden. Mel- og kaffesækkerne er blevet beskadiget i 2 sækkehøider, og en række kasser med andre kolonialvarer er mere eller mindre ødelagt af vand. «Ser De de tomsækkene der», siger en opsynsmand, og peger paa en liden haug med sække. «Ved De, hvad det var igaar? Jo, 10 sække med salt!»
Ved 11-tiden i formiddag var vandet sunket, saa selv de laveste brygger var kommet over vande. Men allerede 1 time senere begyndte sjøen at stige igjen, saa bare vent til natten …..
Hvor sjøfolk maa være tørstige! Se de mængder af flaskekork, som sjøen skyller op over bryggekanten. Paa havets overflade er der kork i mængder som minder om sand paa havets bund. Forbudet er bevislig ikke meget populært tilsjøs.
References
| ↑1 | Men det ble de ikke [red. anmerkning] |
|---|
