Jazz.

Den nyeste galskab.

Casino jazzband var et av de tidligste jazzorkestrene i hovedstaden. Foto: Eivind Enger, 1925, Oslo museum.

Aftenposten, 5.9.1919: Det fortælles: Ved en dansetilstelning i London havde musikdirigenten glemt dansemusiken; istedenfor jazzmelodierne havde han taget med sig Wagners «Tannhauser». Han vidste imidlertid raad; han stilte notebladene paa hodet og orkesteret spillede bedre jazz-musik end nogensinde tidligere. Wagners lykke som dansekomponist var gjort, bare kjedelig, at han laa i sin grav.

Historiens egthed kan desværre ikke garanteres; men den ting, at man stillet alting paa hodet for at fremkalde jazz, er betegnende nok. Der findes endnu ingen, som har været i stand til at beskrive jazz – hverken ordets oprindelse eller dansens indhold. Vi har for at skaffe sikkerhed for dette henvendt os til en af byens unge danselærerinder, frk. Ella Nielsen. Hun er elev af Gyda Christensen og Ivan Tanasof og har saaledes gaaet i den bedste skole. Hun fortalte os, at dansen bestod af tre skridt – to lange og et kort; resten var skulderbevægelser. Skridtene og skulderbevægelserne lægges ind i en hvilkensomhelst anden dans og derved fremkommer jazz. Det hele lyder enkelt og – uforstaalig.

[…]

Den jazzgalskab, som har grebet hele England, har forplantet sig til Danmark og vil nu søge at underlægge sig Norge. Vore danselærere og lærerinder averterer alle med Jazz og paa Chat Noir skal danserinden Exotina Bortinata[1]Red: en revyskikkelse gestaltet av Botten Soot vise os det aller nyeste paa kunstens omraade. Før vi ved ordet af det, har vi ogsaa Jazz-theer, Jazz-kjøler, Jazz-mater og alt til faget henhørende. Og hvor vi vender os hen, vil Jazz-melodierne ødelægge vort nervesystem. Jo – vi gaar en behagelig vinter imøde.

References

References
1 Red: en revyskikkelse gestaltet av Botten Soot