Dagbladet, 20.1. 1919: Hvor meget koster det her i Kristiania nu for tiden aa faa utført hvad man kalder en almindelig simpel begravelse? Det er som man vet ikke smaatterier og omkostningerne er steget voldsomt i de siste 5 aar.
Et av vore begravelsesbyraaer har paa vor anmodning lat os faa kopier av to regninger som viser stigningen for hver enkelt posts vedkommende fra januar 1914 til januar 1919.
1919.
1 likkiste med madras kr. 100,00
Laken, pute, teppe svededuk, silkepute 53,25
Kistens transport 5,00
Nedlægning i kisten, leie av skamler 5,00
Formanden for fremmøte paa gravlunden 2,00
4 mand til kapellet 14,00
Helt sangkor 27,20
6 mand ved begravelsen 15,45
Avertissementer ca. 80,00
Bar ved bolig (mindste) 8,00
100 stk. takkekort m. konv. 11,65
100 stk. 5-øres frimerker 5,00
1 mand i kapellet paa begravelsesdagen 6,00
100 stk. salmer (trykte) 20,20
Kirkevergens regning 71,07
Byraaets honorar for hele ordningen 30,00
Kr. 452,82
En begravelse som i 1914 kom paa kr. 228 skulde efter dette iaar koste kr. 453, en stigning av temmelig nøiagtig hundre procent.
Et begravelsesbyraa er en meget nyttig indretning og man vilde meget vanskelig kunne vende tilbake til slik forholdene var her i byen for en 30 aar siden da de avdødes paarørende maatte utføre alle de mange ting som skal ordnes ved en saadan anledning personlig.
Har du lest denne artikkelen om begravelsesbyråenes hovedkvarter?
[…]
Slik som det hele begravelsesapparat i de siste aar har utviklet sig, har det mere og mere faat karakter av teater, og som det er tilfældet med saa meget andet i vor lille borgerlige kreds, der er gaat mote i tingene. Det ene menneske vil ikke være simplere end det andet, og byraaerne kan altid fortælle hvad som er det «fineste» og mest «moderne».
Korsang skal der naturligvis til og selvfølgelig trykte salmer, tiltrods for at man i 9 a 10 tilfælder finder alle de salmer som brukes ved slike anledninger lagt frem i gravkapellerne, hvor det staar enhver frit for aa benytte dem. Det siste er – fortæller en præst os – at man trykker et billede av den avdøde utenpaa særavtrykkene! Det var en mand (paa vestkanten) som begyndte med dette, og nu hopper naturligvis alle andre mennesker efter.
[…]
