Det kemiske laboratorium som Kunstnernes hus?

En ny plan, som vækker tilfredshet blant kunstnerne og bitterhet blant studenterne.

Kjemibygningen i 1918. Foto: Eyvind Botolfsen, Oslo museum.

Dagbladet, 28.11. 1918: Kunstnerstyret hadde til igaaraftes sammenkaldt et almindelig kunstnermøte til behandling av spørsmaalet om kunstnerhuset. Styrets formand, professor Chr. Krohg meddelte, at man nu hadde en helt ny plan for opførelse av kunstutstillingsbygningen. Den gaar ut paa aa søke universitetet om aa faa overlatt det kemiske laboratoriums bygning, som utilstrækkelig for sit nuværende formaal. […]

Man har haab om at saken vil gaa i orden og isaafald er det meningen at arkitekterne, som har tat initiativet, skal ha halvparten av 1ste etage, hvor de vil indrede sit paatænkte akademi til sin siste højere utdannelse efter aa ha gjennemgaat høiskolen. Resten av første etage og de øvrige lokaler skal disponeres av malerne og billedhuggerne. Paa tomten mot Geografisk opmaaling skal tilbygges en fløi for skulpturutstillinger. Endvidere er det planen aa bygge til en fløi for statens kunstutstilling. […]

Møtet uttalte sin store glæde over og tilslutning til planen, som var ny og overraskende. Fredag skal planen behandles paa et fællesmøte i Haandverkeren av arkitekter, kunstnere og en række indbudte autoriteter.

Som man kanskje vil erindre blev der for endel aar siden fra forskjellige sakkyndige hold ropt et varsko om at det kemiske laboratorium stod paa saa daarlig grund, at man naarsomhelst kunde vente at bygningen faldt sammen. Isaafald vilde der ske en forfærdelig katastrofe, idet de store lagre av syrer og andre farlige stoffer der vilde forsaarsake en eksplosion, som praktisk talt vilde lægge hele den nærmeste omegn, universitetet indbefattet, i ruiner. Nu saa farlig var vel situationen ikke. Affæren døde efterhaanden bort og i de senere aar er der vist ingen som for alvor har næret ængstelser for en slik katastrofe.

[…]