Dagbladet, 15.8. 1918: Byens fotballpublikum har en glædelig begivenhet i vente. Den 1. september skal nemlig den første norske græsbane indvies med en international fotballkamp og begivenheten imøtesees med en spænding som en almindelig prosasisk pen ikke er istand til at beskrive. Underverket ligger paa jordet ved Vestre Holmen ved Holmenkolveien, 8 minutters vei fra Slemdal og 13 minutter fra Smestad holdeplass. Det er temmelig langt unna, men hvad gjør vel det. Hvis der kunde vokse græs på Nordpolen og græsbanen var blit lagt der vilde titusener allikevel trofast indfinde sig for at hyle, klappe, trampe og slænge sine hatter i været. Ingen vei er for lang og ingen hindring for svær for byens fanatiske fotballpublikum.
Men tilbake til byens siste underverk.
I mange aar har vore fotballkoryfæer – dette er ikke et skjældsord – arbeidet i sit ansigts sved for at skaffe denne bane, der efter alle autoriteters mening er absolutt nødvendig for utviklingen av en virkelig vitenskapelig form for fotballspil. Og nu staar de altsaa endelig ved maalet. Banen ligger der fin og grøn og kostbar og vældige tilskuertribuner er bygget – de koster over 100,000 kr. og gir plass til 5000 numererte tilskuere. Herligheten eies av et aktieselskap hvis hovedaktionærer er «Mercantile» og «Ready». De sakkyndige mener at den er aldeles ypperlig. Og græsset, som er blit til under slotsgartner Nickelsens auspicier, er tykt og frodig. De svenske og danske klubber, som skal spille her under aapningsfestligheterne, vil forhaabentlig finde græsset velsmakende at bite i.
