Legepladse.

En rimelig fordeling blant byens forskjellige strøg. – Også vestkanten.

Reichweins plass 1922. Foto: Væring, Byarkivet.

Aftenposten, 13.2.1918: Jeg er fuldstændig enig med «Aftenposten» i, at nye, tiltalende legepladse rundt om i byen er en meget vigtig sag, som fortjener al mulig sympathi og interesse – skriver en byens borger til os –, legepladse for barn kan man ikke faa for mange af, men der bør være en rimelig fordeling blant byens forskjellige strøg. Vestkanten af Kristiania synes mig i den retning stedmoderlig behandlet. Naar undtages Frogner, som ligger i vestkantens periferi, har vestkanten praktisk talt ingen legepladse, hvor barn kan tumle sig som de vil. Slotsparken med indgjærding og græsplænforbud er ingen legeplads. Solli- og Skillebækparken endda mindre.

Øst- og nordkanten har en række legepladser: Birkelunden, Bjølsen, Vahls og Oslo legepladse, Bislet, Stensparken, St. Hanshaugen og nu sidst den nye legeplads ved sammenløbet af Maridalsveien og Waldemar Thranes gade.

Indsenderen fremholder, at den tomt ved Solliparken, hvor lysverkernes administrations bygning er planlagt, vilde være udmerket skikket som legeplads for barn, – det vilde ogsaa strøget være mere tjent med end en murverkskolos her med garage for lastebiler. Denne administrationsbygning vilde passe bedre paa Tugthusets tomt mellem Torvgaden og Storgaden. Idet denne henvel 20 maal store tomt deltes i to, saa Nytorvet fik en direkte forbindelse med Calmeyers gade og Ankertorvet, tvers over det store areal, til lettelse af den voldsomme trafik gjennem Torvgaden og Storgaden.

[…]