Aftenposten, 20.1. 1918: Som bekjendt kan man nu ikke reise udenfor landets grenser uden at medføre høitidelig politipas med fotografi, navn, alder, fødested osv. Før i tiden var det en ganske ligetil sag at faa et sligt pas, men nu opnaaes det ikke uden visse vanskeligheder og et lidet køophold.
Kommer man ind i Møllergaden 19 for at faa sit pas, møder man køen et stykke ude i gangen. Men det er ikke bare folk, som skal have pas, der venter. Tre saa vigtige kontorer som paskontoret, hittegodskontoret og kontoret for indbetaling af mulkter er nemlig forenet i et lokale, og til alle tre afdelinger er der stor søgning. Det er ogsaa et meget blandet publikum, som samles der nede. I den ene ende af det lille lokale staar de mennesker, som har raad til at reise til udlandet, og i den anden ende staar de menesker som er nødt, men slet ikke har raad, til at betale mulkt. Særlig tilfredsstillende er altsaa ikke de lokale forhold, ja de er ligefrem ganske utilfredsstillende, saa stor som trafiken er i disse tider.
Til udfærdigelse af passene er der en mand – hr. Endresen. Han hænger i fra tidlig til sent, men naar der bliver for mange mennesker faar han hjelp. Og det er jo ikke smaating, som skal afgjøres. Øine og haar skal bestemmes, høiden skal maales, bosted og bestemmelsessted forklares og legitimationspapiter forevises – altsammen mens de utaalmodig ventende trykker paa.
Det er især dagene før Amerikabaadenes afgang at indrykket er stort, og af og til tropper hele skibemandskaber op paa en gang. Da kan det blive noksaa broget. Og ofte ellers ogsaa. Det burde derfor være ønskelig, om paskontoret kunde faa hensigtsmæssigere lokaler og mere hjelp til ekspeditionen.