Skjæbnens stedbarn.

Aftenposten, 9.8.1917: Slig vil den altsaa komme til at se ud den nye musikpavillon. Dette endelige udkast blev approberet i formandskabet igaar. Formandskabet anmodede til og med magistraten om uden ophold at iværksette opførelsen overensstemmende med de fremlagte planer. Saa langt er altsaa alt godt og vel. Men der er en liden hage ved tingen. De rette vedkommende er ikke enige om pavillonens placering. Skal den ligge, hvor den gamle nu ligger, eller skal den ligge et par-tre meter høiere op? Disse faa meter er nu det det desværre altfor store spørgsmaal.
Stadsarkitekt Lange er imod den af byggekomiteen foreslaaede plads, og den fungerende stadsarkitekt Kloumann har igaar sendt magistraten en skrivelse, hvori han slutter sig til Lange.
Han fremholder, at pavillonens arkitektur fjerner sig saa meget fra Nationaltheatrets, at det vil være lige uheldig for begge bygverker, om de skulde placeres saa tæt indpaa hinanden. Magistraten fastholder sin tidligere udtalelse om, at den nye pavillon bør ligge paa den gamles plads. Dette mener ogsaa bygartneren.
Byggekomiteen vil, efter hvad der meddeles os, en af de nærmeste dage have møde sammen med de ovennævnte herrer til bestemmelse af det dyrebare klenodies endelige skjæbne. Man faar haabe, at de faa metere, striden nu gjælder, ikke vil give de rette vedkommende for meget at tænke paa. Byggekomiteen har for øvrig det bedste haab om en snarlig forstaaelse i dette spørgsmaal, hvis videre udvikling hele byen nu følger med den mest spændte interesse. Man forsikrer os, at vi nok i alle tilfælde vil komme til at se den nye pavillon færdig iaar.
Og saa faar vi stole paa det.


Red: Det skulle imidlertid ta en god stund før den etterlengtede paviljongen sto ferdig. Vi dekker saken fortløpende. Følg med!

Har du lest debatten om den gamle paviljongen?