Det store undergrundskart over Kristiania.

Af praktisk betydning for alle bygningsarbeider og lignende, som afhænger af undergrundens beskaffenhed.

Aftenposten, 28.6. 1917: Ovenstaaende billede gjengiver en scene fra Youngstorvet igaar.

Det er grundboring.

Vi har tidligere omtalt disse grundboringsarbeider. De foretages for vand- og kloakvæsenets regning for at skaffe rede paa grundforholdene for en eventuel kloaktunnel gjennem byen ned til sjøen, hovedaaren i den store kloakplan, som der saa længe har været ventileret om, og som skal muliggjøre vandklosetsystemets almindelige indførelse i Kristiania.

Boringerne begyndte nede ved Norges bank, er derfra fortsat op Kongens gade til Prinsens gade, saa ned til Kirkegaden, op denne, over Stortorvet og videre gjennem Torvgaden. Nu er man altsaa naaet til Youngstorvet. Der skal fortsættes til Ankertorvet.

[…]

Disse grundboringer ledes af ingeniør Oscar Langes ingeniørkontor med konservator Øyen som geologisk konsulent.

[…]

Boringerne har interesse udover kloakplanen. De er nemlig et led i det paagaaende arbeide for at tilveiebringe et detaljeret undergrundskart for Kristiania med sigte paa at tilfredsstille rent praktiske behov, –  et kart, som foruden profil over fjeldgrunden med alle de sprækker og uregelmæssigheder denne, som bekjendt, danner under bybebyggelsen, tillige skal vise beskaffenheden af den løse jordbund, en geologisk kartlægning af ler, sand- og gruslagene, disses dybde og konsistens.

[…]

Vi traf igaar de nævnte herrer under arbeidet paa Youngstorvet. Og vi benyttede anledningen til en liden samtale.

– Hvordan har nu Kristianiagrunden vist sig at være langs boringslinjerne?

– Jo, nederst i Kongens gade er dybden til fjeldet en 3 a 4 meter. Den stiger med variationer til ca. 18 meter omkring Toldbodgaden for at gaa ned til nul ved Prinsens gade. Paa hjørnet til Kirkegaden er det ca. 12 meter til fjeld. Ved Posthusgaarden nul. Over Stortorvet ganske smaa dybder. Bort over Torvgaden bliver det dybere og dybere ned til fjeld. Og her paa Youngstorvet gaar boret hele 35 meter ned.

[…]

Byen er gjennemfuret af dalstrøg, dybrender, fyldt med løsmateriale af forskjellig konsistens. Disse dalstrøg gaar sydvest-nordøst. Nordskraaningerne er gjerne sterkt affaldende. Under disse skraaninger optræder vandtilsig og opblødt lere i svære ansamlinger. Dette er i særlig grad tilfældet ved Youngstorvet.

– Sprækkerne i «Folkets hus» er kanske at føre direkte tilbage til dette forhold?

– Ja, det er de visselig. Den bløde lermasse er stadig udsat for forandringer, ved indre glidninger, raslignende foreteelser, foraarsaget ved rystelser eller drænager.

Synkninger og forskyvninger forekommer for øvrig ofte rundt om i byen af samme aarsag.

Paa grund af de særlige forhold ved Youngstorvet har vi besluttet at undersøge strøgets forhold nærmere, da større gravninger her kan blive skjæbnesvangre for den omliggende bebyggelse.

Betydningen af et grundkart kan i det hele ikke noksom vurderes. Der kan for byen spares millioner kroner ved, at man paa forhaand har fuldt kjendskab til fjeldformationen og jordlagene. Ikke bare for byggeforetagender, men ogsaa for vei-, sporveis- og baneanlæg, – man vil da uden famlen kunne vælge de retter methoder. Og for gjennemførelsen af f. ex. reguleringschef Torps plan om at føre vestbanerne ind paa en centralbanegaard ved Jernbanetorvet ad en tunnel under byen. Og overhovedet for alle større arrangements, som efterhaanden vil komme i en storby.