Keyser-løkken indredes til sygehus.

Hovedbygningen på Keyserløkka i Ullevålsveien 33 ca 1920. Foto: Ukjent, Oslo museum.

Aftenposten, 6.3.1917: I 1913 kjøbte staten eiendommen Ullevaalsveien 33, Keyser-løkken, til brug for Rigshospitalet. Den har siden den tid været holdt i reserve som en epidemiafdeling.

I fjor bevilgede Storthinget det fornødne til bygningernes indredning som sygehus, – hovedbygningen som tuberkulosebarakke, for medicinsk afdeling og strubeafdelingen, sidebygningerne dels som isolationsrum for barneafdelingens mæslinge- og kighostepatienter, dels som bolig for funktionærer. De gamle stalde forudsattes repareret og taget i brug for Rigshospitalets beste, idet hospitalets nuværende stald maa rives for at give plads til den nye økonomibygning.

Der vil i hovedbygningen blive plads for 18 senge, i sidebygningen for et lignende antal.

Indredningsarbeidet paabegyndes nu.

De gamle bygninger vil i det ydre forblive helt uforandret, hvad der maa hilses med glæde. Løkken har ned gjenem aarene holdt sig som et minde om henfarne, mere idylliske tider, med et eget åræg over sig af fredfuldhed og tilbagetrukket ro, hvad der jo stemmer godt med eiendommens nye bestemmelse som sygehus. Indvendig maa der foretages en del mindre forandringer foruden reparationer, maling og oppudsning. Men heller ikke her bliver forandringerne af nogen indgribende art.

Bakteriologisk institutt, samme adresse ca 1950. Foto: Ukjent, Oslo museum.
Bakteriologisk institutt, samme adresse ca 1950. Foto: Ukjent, Oslo museum.

Den gamle løkke bevares altsaa for byen. Oprindelig kaldtes den Stensberg efter kjøbmand og stadskaptein i Kristiania Adam Reutz Steen, som i 1790 dannede denne løkke af flere mindre eiendomme. Han var trælasthandler og forestod for kammerherre, senere statsraad M. G. Rosenkrantz paa Hafslund den del af hans store trælastforretning, som foregik fra Kristiania.

Steen døde i 1806. Og aaret efter solgte enken løkken til grosserer Jacob Meyer, den bekjendte rigmand, som paa Stensberg havde sine store stalde, – han var som bekjendt sterkt interesseret for travsport og hesteracens forædling. Efter hans død kom Stensberg til hans datter Birgitte, enke efter brigadelæge Jo. Michael Keyser. Og siden var løkken i den Keyserske families besiddelse, – den fik navnet Keyser-løkken, – til staten kjøbte den i 1913.