Aftenposten, 22.2.1917: Som nævnt bifaldt formandskabet igaaraftes et forslag fra ordføreren, hr. Jeppesen, om uopholdelig forberedelse af fælleskjøkkener i stor stil.
Af ordførerens begrundelse hidsættes:
Det er at befrygte, at den raadende kulmangel i nær fremtid vil medføre omfattende arbeidsstans inden alle de bedrifter, som direkte er afhængige af brændselsmateriale. Kloge folk trøster sig med, at stat og kommune i tilfælde kan sætte arbeider i gang i stor udstrækning. Raadet er ikke videre gjennomtænkt. Det arbeide, som det offentlige kan sætte i gang, er jo i alt væsentlig være begrænset til anlægs- og byggearbeider, mens det i tilfælde bliver verksteds- oig industribedrifterne, som hovedsagelig og i første række rammes af kulmangelen. Men disse bedrifters arbeidere kan kun i ringe udstrækning anvendes ved de almindelige, grove anlægsarbeider.
[…]
Vi bliver nødt til at gjøre os fortrolige med den tanke, at massearbeidsledighed er uundgaaelig, dersom ikke en nær fremtid skaffer tilstrækkelige mængder kul eller andet brændselsmiddel.
Med arbeidsledighed følger nød. Og hvorledes den skal mildnes, er det store spørgsmaal, som trænger sig i forgrunden, og som stat og kommuner maa beskjæftige sig med. De tidligere anvendte hjælpemidler i pengeunderstøttelse gjennem fattigvæsenet eller gjennem arbeidsledighedskasserne vil ikke strække til under en situation, som den vi kan befrygte.
Der kan for vor bys vedkommende let blive tale om hundretusen personer, som maa hjælpes til hus og mad. Huse kan – i den udstrækning, det findes – skaffes for penge. Men hvad maden angaar, saa tvinger dyrtiden og knapheden os til at søge nye, praktiske organisationsformer for madforsyningen. Jeg tænker paa massebespisning for nødlidende. Og paa det, som maa gaa forud: Oprettelse af tilstrækkelig mange effektive fælleskjøkkener.
Jeg mener, at man uopholdelig maa gaa til saavel udvidelse af kommunens kjøkken i Lakkegaden som bygning af et helt nyt kjøkken. Og efter planer, som kan formes i en fart. Ligeledes uopholdelig maa magistraten lade undersøge, om der er mulighed for paa kort varsel at gaa til effektive provisoriske foranstaltninger, tjenlige for øiemedet, samt undersøge, om der findes andre større kjøkkener, som i tilfælde strax kan stilles til kommunens disposition.
Med formandskabets tilslutning blev sagen oversændt magistratens 3die afdeling til forføining.
