Aftenposten 19.3. 1916: Kristianiadamerne er kjække, men de tager sig ikke altid lige godt ud paa ski. I skidragten kan damerne røbe, om de har sans for linjer, og her har de den mest glimrende anledning til at vise, om de har pene ben eller ikke.
Benene er Kristianiadamens svaghed og puttees aabenbart hendes skræk. […] Man kan lægge sin personlighed i sine puttees, og da det er damernes pligt at tage sig ud, burde de tænke mere paa sine ben. Mange har puttees-ankler, som smager af tømmerstokker, andre har rinskvinflaskelægger, nogle er tyndest i tyklæggen og tykkest under knærne og i smallæggen. Man faar se de mest forbausende faconer.
Enkelte buxedamer burde holde sig hjemme ialdfald om søndagene.
En ting er fælles næsten for alle. De har en revers. Har man i stilhed beundret en buxedame bagfra, en med slanke lægger og velsittende puttees, saa kan man være sikker paa, at hun ikke er pen ellers. Og er hun pen forfra, taber hun sig, naar hun vender sig om.
Men hun er alligevel Kristianiadamen, som vi alle sætter pris paa, og som ingen anden har mage til i hele verden, fordi at ingen anden by er som Kristiania og ingen anden har en saadan omegn som den. Det er omegnen som har gjort Kristianiadamen til den hun er.