Aftenposten, 18.2.1916: Under krigen har man i de krigførende lande i stor udstrækning set sig nødsaget til at erstatte mandlig arbeidskraft med kvindelig.
Paa mange omraader viser det sig, at kvinderne er fuldt ud og lige godt og til dels bedre skikket for det arbeide de er blevet sat til end mænd, og alt tyder paa, at man ogsaa efter krigens slutning vil komme til at beholde kvinder i stillinger, hvor tidligere mændene var eneraadende.
Et omraade, hvor kvinderne under krigen er kommet ind, er sporveisdriften. […] Fra de steder, hvor man nu i længere tid har havt kvindelige sporvognskonduktører fremhæves særlig, at publikum synes at finde sig bedre til rette med dem end med mandlige konduktører.
Der er færre klager over uhøflig optræden, uopmerksomhed ligeoverfor passagererne o.s.v.
Vi erfarer, at man nu ogsaa ved sporveiene her i Kristiania har besluttet sig til forsøgsvis at ansætte kvinder som konduktører. Foruden at man herved haaber at opnaa en bedre rekrutering af konduktørstillingerne end hidtil – de yngre mandlige konduktører giver desværre noksaa ofte anledning til klage – vil det vistnok være en fordel, om man hos os, hvor det jevnlig er liden tilgang paa arbeidskraft, kan undgaa at lægge beslag paa mandlige arbeidere paa et omraade, hvor de kvindelige erefaringsmæssig gjør lige godt arbeide.
Det skal blive interessant at se, hvordan kvinderne hos os vil fylde de nye stillinger, som aabnes for dem; vi tviler ikke paa, at de ikke vil staa tilbage for sine udenlandske søstre, og publikum vil sikkert paa sin side her som i udlandet søge at gjøre tjenesten saa let og behagelig som mulig.
Vi erfarer paa vor henvendelse herom, at det er sporveisselskabernes mening, at de kvindelige konduktører skal have samme løn og arbeidsvilkaar forøvrig som de mandlige, et forhold, som rimeligvis vil vække ubetinget tilslutning inden kvindesagens leir.
