Nationaltheatret.

En udeblivelse.

NAtionaltheatret i 1907. Fotograf: Anders Beer Wilse

Johanne Dybwad måtte berolige publikum. (Oslo museum)

Aftenposten 10.11.1915: Nationaltheatrets opførelse af «Brist» igaaraftes bød paa et intermezzo af mere sjelden art. Orkestret havde spillet sin ouverture til ende, passiaren blant publium tog af, man lænede sig forvendtningsfuld tilbage i stolene, – forestilllingen kunde begynde. Manventede taalmodig nogle minuter, men lyset blev ikke skruet af og teppet rørte sig ikke paa sine ruller. Der gik atter nogle minutter, og man begyndte at ane, at noget galt maatte være indtruffet. Der blev en summen over den ganske sal som fra en bikube. Allehaande gisninger anstilledes, en utaalmodig herre i parket begyndte at klappe i hænderne, og da han en stund efter med fornyet styrke havde gjentaget manøvren med tilslutning fra andre kanter, gik teppet pludselig op, mens salen fremdeles straalede i fuldt lys. Og saa traadte fru Dybwad frem i sin sygepleierskedragt som Frida Holm: Publikum maatte undskylde den lange pause, men der var indtruffet et uheld. Fru Signe Heide-Steen, der havde en rolle som fru Bjerkestrand allerede i begyndelsen af stykket, vr endnu ikke indtruffet. Publikum maatte have taalmodighed endnu nogle minuter. Hvis fru Steen ikke inden kort tid skulde komme, vilde forestillingen alligevel tage sin begyndelse og en anden skuespiderinde vilde da lese op hendes repliker.

— Saa faldt teppet atter, og spændingen blant publikum fik sin udløsning i almindelig samtale om det indtrufne.

signe heideEndelig, en halv time over tiden, lød gongonens kjendte klemt, lysene i slaen slukkedes, og teppet rulledes op. Skulespillet begyndte. Flere repliker gav anledning til megen moro for publikum. Da saaledes den hæderskronede pastor, alias Theodor Blich, kom med sit: «Fru Bjerkestrand lader vente på sig» – brød der en storm af jubel løs i theatret, og skuespillerne selv havde øiensynlig vanskelig for at bevare sit alvor. Omsider tren fru Bjerkestrand ind i fru Trine Bulls skikkelse og læste af en bog op de repliker, som faldt paa hendes part. Hendes sortie hilstes med spredte haandklap. Det fængslende skuespil bragte imidlertid snart gemytterne til ro igjen, og forestillingen kunde fortsættes, som intet extraordinært var hændt.

Om grunden til fru Steens udebliven forelaa der igaaraftes hos theatrets vedkommende ingen meddelelse.

Forklaringen følger i aftennummeret.