Da Ruseløkkbakkens omgivelser skulle bygges ut, var det en rekke hindringer i veien. Grunneierne sto sterkt når det kom til uoverensstemmelser med kommunens byplanleggere. Det ser vi blant annet når det gjelder anleggelsen av Huitfeldtsgate, der en meget omfattende korrespondanse som omhandler valg av fasader på baksiden, gatebredde, samt behovet for en tverrgående gate, tilsynelatende blir konkludert i Magistratens forslag til vedtak i Formannskapet 10. juni 1875:
”Til Oparbeidelse af de Stykker af Huitfeldts Gade og af Gaden af 14de Novbr. 1874 [Hansteens gate, min anm.], der ligge mellem Løkkeveien og Drammensveien, og af den under 18de Mai d.A. regulerede Tværgade fra Huitfeldts Gade til Gaden af 14de November 1874 samt til Gadestrækningers Forsyning med Vand- og Kloakledning bevilges af Bykassen indtil 4,340 Spd. paa Betingelse, at den til Gaden af 14de November 1874 samt til nævnte Tværgade fornødne Grund udlægges uden Godtgjørelse og at Grundeierne vedtage ved fremtidig Bebyggelse af de til ommeldte Strækninger af Huitfeldts Gade samt Gaden af 14de November 1874 stødende Tomter at trække 5 Alen tilbage fra Gadelinien.”
Men grunneierne, representert ved advokat Jacob Ihlen, setter hardt mot hardt, og vinner på nesten alle punkter. Av korrespondansen går det fram at de ikke ønsker å avgi grunn til ekstra fortausbredde, og slett ikke til det de betraktet som en unødvendig tverrgate gjennom kvartalet. Grunneiernes forhandlingskort var hva som skulle anlegges på baksiden, ut mot det som senere skulle bli Hansteens gate. De antydet at det for deres del ikke var noe behov for å fullføre kvartalsbebyggelsen, men bare la bakgårdene vende ut mot Hansteens gate, antagelig til en viss forferdelse for eierne av Oscars Minde – det såkalte ”frøkenhjemmet” som lå der den amerikanske ambassaden ligger nå.
Allerede 18. juni må Magistraten gjøre retrett; det blir ingen ekstra bredde på fortauet, og det finnes ingen ekstra tverrgate mellom Huitfeldts og Hansteens gate. Til gjengjeld er fasadene flotte også i Hansteens gate.