Aftenposten, 26.8. 1921: Hvert aar er der jevnlig 1350 studerende ved Universitetet. De aller fleste bor privat, men en hel del af dem vet ikke hvor de skal faa hus. Tiden nærmer sig nu høstsemestrets begyndelse, og studenterne skal søge sig hus. Det er jo lettere sagt end gjort, som man vil vide.
I studenthjemmet i Schultz gade bor der 170 studenter – det vil med andre ord sige, at der er det aldeles overfyldt med 5 og 6 paa hvert værelse. I Incognitogaden har der boet 20-30 studenter. Denne leilighed er sagt op, sa leien var for høi. I Mineralologisk museum har omkring 50 studenter holdt tilhuse i de sidste par aar. Men nu siger museet at det maa have sine lokaler tilbage.
Vi har henvendt os til professor Heegaard, formanden i den akademiske dyrtidskomité, og spurgt hvordan man har tænkt at ordne boligspørgsmaalet for studenterne.
– Det er vanskeligst at skaffe studenterne hus i begyndelse af semestret. Jeg har derfor bedt Mineralogisk om at faa beholde bekvemmelighederne deroppe til ud i oktober. Endnu ved jeg ikke hvad det bliver til. Det kan jo ikke fortsætte deroppe med permanent studenterbolig. Bolignøden er heldigvis ikke saa skrigende nu som under krigen, men til stadighed er der gjerne omkring 50 studenter, som har vanskelig for at faa hus.
– Kan der være tale om at bygge en barakke til de husvilde studenter?
– Ja, men det har ikke dyrtidskomiteen penge til. Her maatte Staten i tilfælde træde støttende til.
