Befolkningen plyndres.

Kjøtprisernes stigning er et rene optrækkeri.

Kjøtthallen i 1910. Foto: A.B. Wilse, Oslo museum.

Social-Demokraten, 7.11. 1919: Folk betaler nærsagt hvadsomhelst uten at kny, man er blit saa vant til de unormale priser at man bare betaler med et suk og en stille forbandelse over “tiderne”. Tiderne faar skylden for saa meget og folk flest tænker ikke paa hvad og hvem der staar bak “tiderne”.

En av de ting som byens befolkning maa betale dyrest er kjøt. Det er nok kjøt paa markedet og man skulde derfor tro at prisen vilde falde. Men isteden stiger den.

Byens kjøpmænd, særlig centrumsforretningerne, holder en kjøtpris som ikke kan betegnes som andet enn ret og slet plyndring av publikum.

Paa Kristiania kjøthal koster fineste dansk okse i hel vegt fra 3.00 til 3.70 pr. kg. For sekunda vare gaar prisen helt ned i 2.00 kr. pr. kg. Med en slik helvegtspris skulde man tro at detaljprisen i forretningerne ikke kunde ble saa forfærdelig meget høiere.

Vi ringte i dag til en av centrums store forretninger og spurte om prisen paa kjøt. Og de priser vi blev opgit berettiger os til at spørre om priskontrollen sover.

For bif forlanges 8 kroner pr. kg., mørbradstek 5 kroner og almindelig suppekjøt 4.60 kr. pr. kg. Disse forfærdelige optrækkerpriser maa publikum betale hos de private handlende.

Til sammenligning kan anføres at i de kommunal utsalg koster biffen kr. 6,40 pr. kg., mørbradstek 3.60 pr. kg. Og suppekjøt 4.20-3.60 pr. kg. Alt førsteklasses vare.

I forholdet mellem den kommnale og den private kjøthandel bør vel selv en kjøbmand kunne se at befolkningen blir utplyndret gjennem de private forretningers ublu priser.

[…]

 

 

Kommentarer