Byen vokser sig ud i Aker.

Bykommunen udvidet med hele Akeromraadet?

Grensestein mellom kommunene utenfor Majorstua skole i 1899. Foto: Narve Skarpmoen.

Aftenposten, 6.4. 1919: Advokat Heyerdahl anbefaler, at de ublandede skog- og jordbrugsdistrikter i det nordøstlige og nordvestlige overføres til Nittedal og Bærums kommuner, hvorved ca. 2/3 af Aker kommer indenfor bygrænsen.

De bygrænser, som blev optrukket ved den sidste byudvidelse i 1877, er forlængst sprængt. Byen vokser sig ud i Aker.

Vi meddelte forleden, at Kristianias folkemængde i fjor var gaaet tilbage med ca. 1400 og at Akers var vokset med ca. 1600. Det er en fiktion. Det er byen, som er vokset, – udover grænselinjen, som nu alene gjælder paa papiret, administrativt. Aker absorberer den indflyttende bybefolkning, – en befolkning, som sosialøkonomisk hører byen til.

Akers folkemængde er fra 1910 til 1918 steget med ca. 60 pct., fra 29.500 til 46.500. Det skyldes væsentig den faktiske byudvidelse. […]

Vi har havt en samtale med advokat [Hieronymus] Heyerdahl og med viceordføreren [Sverre Iversen], der som bekjendt er formand i gasverkets direktion og i gasverkskomiteen. Som saadan har han oversendt byudvidelseskomiteens forslag til en foreløpig og partiell byudvidelse for det projekterede gasverk paa Sjølyst, 30,7 ha. Det er bragt paa bane at lade denne partielle udvidelse omfatte ogsaa Ullevaal og Ekeberg havebyer. Men det skal der ikke være stemning for inden byudvidelseskomiteen. Man finder det rigtigst at faa hele det store byudvidelsesspørgsmaal løst med én gang, – gasverket med dets paatrængende behov staar dog i en særstilling.

[…]

Inden komiteen har advokat Heyerdahl bragt frem den tanke, at den nordøstlige del af Aker overføres til Nittedal kommune og den nordvestlige del til Bærum, – de dele altsaa, som maa formodes stedse at ville bevare karakteren af rene skog- og jordbrugsdistrikter. Mesteparten af Aker, ca. to tredjedele, skulde da trækkes indenfor den nye bygrænse, hvad der maa anses fuldt tilstrækkelig for al fremtid for alle bymæssige byggemuligheder, også under hensyn til den moderne udvikling med en krans af havebyer med parkzoner mellem disse og centralbyen.

[…]