Naar kan den automatiske telefoncentral  aabnes?

De første 2000 automatiske telefonapparater ankommet.

Telefonsentralen i Elisenbergveien. AB Wilse 1922, Oslo museum.

Aftenposten, 2.2. 1919: Under de fortvilede telefonforhold, som for tiden hersker i byen, er det rimelig, at folk med længsel imødeser den dag, da den automatiske telefoncentral kan tages i brug. Mange spørger os om udsigterne.

Der har længe været stille om centralen i Elisenbergveien. For imidlertid at faa bragt paa det rene, hvor langt man er kommet med arbeidet, har vi med telefondirektør Iversens tilladelse aflagt den et besøg.

Vi beser koblingssalen og vælgersalen. Vore sagkyndige ciceroner forklarer os, at mesteparten af maskineriet nu er installeret. I de sidste maaneder har man fra Amerika modtaget flere sendinger af materiel.

– Men hvad er det da, som mangler?

– Kabler.

– Er der ikke udsigt til at faa dem?

– Jo, men naar faar dem er det umulig at udtale sig om.

…. Der har været skrevet saa meget om det automatiske telefonsystem, at det er overflødig at gjentage det her. At systemet byder paa væsentlige fordele fremfor det halvautomatiske er indlysende.

Centralen i Elisenbergveien kan, fuldt færdig, skaffe forbindelse til 8000 abonnenter. Men selvsagt maa man begynde driften med stor forsiktighed. Det er jo ogsaa et helt ukjendt apparat der sættes i  gang. Centralen har hidtil været ledet af ingeniør Kristiansen, som ved sin side har havt den engelse ekspert mr. Bishop. Arbeidet har for øvrig været udført af nordmænd. Nu efter krigens afslutning er det lykkes at faa fat i specialarbeidere. De vil komme fra Gallipolli, Ægypten og andre fjerntliggende steeder.

Der har, som bekjendt, længe været mangel paa telefonapparater. Vi spørger ingeniør Kristiansen, naar vi kan vente de første automatiske apprater til landet.

Der er i disse dage kommet 2000 stk. med dampskibet «John Bloower», og flere ventes hjem i nær fremtid, oplyser ingeniøren.