Storby.

Østbanestasjonen 1920. Foto: A.B. Wilse, Oslo museum.

Dagbladet, 6.1. 1919: Kristiania har ingen centralbanegaard. Det er kanske en av de største mangler ved byen og før vi faar avhjulpet dette savn har vi intet krav på storby-titelen. Men helt provinsiel er nu vor Østbanestation allikevel ikke. Selve stationsbygningen er rædselsfuld, og den vil sikkert komme til aa virke endnu styggere, naar Jernbanetorvets regulering er færdig. Men hvad livet og trafiken angaar, er det virkelig over den sprængte station et hektisk bluss av storby. Gaar man ditned en rigtig travl dag, vil man faa et sterkt indtryk av liv og rørelse. En futuristisk digter vilde sikkert kunne skrive et meget malende og farvemættet digt om dette uhyre pulserende hjerte, som sender sine aarer ut i alle retninger, til alle landets kanter, et vidtforgrenet blodomløpssystem av staalblanke skinner og stønnende lokomotiver. Han vilde finde inspiration i de blaa og grønne og røde signallygter, i de viftende flag, i de vældige kolonner av gods og passagervogne, i dampsirernes hvinen, telegrafapparaternes tikken, klapringen av koblingslænker, hjulenes rytmiske rullen, konduktørernes signalpiper, fyrbøternes glinsende sotfjæs, trallerne med kjæmpemæssige kuffertstabler, bybudenes rop, de reisendes andpustne travlhet. Han vilde muligens ogsaa, i sit epos til jernbanen pris, finde rammende uttryk for sin beundring for stationsbetjeningens paapasselighet og utholdenhet. Han vilde kanske skrive noe slikt som at i intet andet menneskes liv spiller minutterne, sekunderne en saa ubarmhjertig og tyrannisk rolle som netop i stationsbetjentens, telegrafistens, penserens, signalistens liv. De er underkastet tidens nøiagtighetens diktatur. Et par sekunders tankeadspredthet, et halvt minuts sommel, et sjusket grep kan faa de mest skjæbnesvangre følger og kanske koste hundreder av mennesker livet.

[…]

Ti en moderne banegaard virker rigtignok paa den sløve og likegyldige tilskuer som koncentrert prosa, men den, som har fantasi og hang til drømmerier, han vil her finde rikelig stof til digtning, til romantiske kombinationer og poetiske utgydelser.

Spectator.