Kristiania postkontor foran en katastrofe 1ste oktober.

Ophør af al posttransport i byen?

Postbud og biler i posthusets bakgård i Karl Johans gate 14. Foto: Ukjent, Arbeiderbevegelsens arkiv.

Aftenposten, 18.9. 1918: 1ste oktober udløber Kristiania postkontors kontrakt med entreprenørfirmaet Høyer-Ellefsen angaaende posttransporten i Kristiania, – til og fra jernbanestation og dampskib og mellem filialerne og hovedkontoret, – samt udkjørselen af pakkepost, en transportvirksomhed, der har sysselsat 25 mand og 23 heste. Firmaet har hvert aar faaet tillæg i betalingen. Denne gang er der imidlertid – udtalte postmester Schøning under en samtale, vi igaar havde med postmesteren – forlangt saa voldsomt meget, at der ikke godt kan blive tale om at gaa med paa det.

Og postkontoret har havt postautomobilerne fra Amerika at fortrøste sig til, en modernisering af posttransporten i det hele. I desember i fjor bevilgede Storthinget 94,000 kr. til 11 saadanne postbiler. Blant de mange tilbud valgtes et fra automobilforretningen Lindzén & Robsahm, – amerikanske Denby-automobiler af samme sort som de,  der bruges af det amerikanske postvæsen. Der blev i marts iaar sluttet kontrakt med den amerikanske fabrik, – leveringstid 10 uger. Hr. Robsahm reiste selv over, for at tilse bilerne og opholdt sig i Amerika i flere maaneder til de var færdige.

Bilerne har nu for rum tid siden staaet færdige til afskibning. Der er gjentagne gange ordnet med skibsleilighed. Benzin-spørgsmaalet er ligeledes ordnet, – Fedtdirektoratet har stillet 17 ton til postkontorets raadighed.

Alt har forsaavidt længe været klappet og klart – undtaget gummispørgsmaalet.

Bilerne er af fabriken paamonteret gummiringe. Men vanskelighederne med at faa disse gummiringe hjem har hidtil vist sig uovervindelige.

Der er givet certifikat af Gummiraadet og Industriforyningsdepartementet. Der er vedtaget at betale gummiimportørene et større beløb for at opnaa deres tilladelse til at indføre ringene. Tilladelsen er da ogsaa nu givet. Der er af den amerikanske legation telegraferet til Amerika om sagen. Gjentagne ganger er der telegraferet fra Lindzén & Robsahm til agenten i Newyork. Og fra Provianteringsdirektoratet til den norske provianterings-filial sammesteds. Og fra Udenrigsdepartementet er der telegraferet om disse gummiringe til minister Bryn.

Hidtil forgjeves. Et ferskt telegram fra Newyork ved kun at berette, at licensen ikke er i orden. Hvad det kan stikke i, ligger – siger postmesteren – langt udenfor min forstaaelse.

Og 1ste oktober udløber altsaa kontrakten med Høyer-Ellefsen.

Hvad saa? Ja, jeg øiner ingen anden udvei – det har jeg da ogsaa meddelt Handelsdepartementet – end at militærvesenet faar overtage al posttransporten, indtil postbilerne engang i tiden maatte ankomme, – militærtransport ved militære heste eller automobiler og mandskab under ledelse af den transportchef, som skulde forestaa postbil-transporten, og hvortil Storthinget har bevilget gage.

Ser militæret sig ikke istand til at hjælpe, – er der afgjørende hindringer for det, ja saa forestaar der 1ste oktober Kristiania postkontor en ligefrem katastrofe. Alt stopper da op.