Social-Demokraten, 30.11.1917:
Hr. redaktør!
Maa det være mig tillatt at rette et spørsmaal i Deres blad om rationeringssystemet og matordningen her i byen, om det endskjønt har været skrevet meget om dette før fra andre kanter.
Naar ikke regjeringen eller de øverste provianteringsraad vil bestemme sig for beslaglæggelser, husundersøkelser, eller en mere likelig fordeling, hvordan skal da følgerne bli tilsidst.
– Det er jo nu en meget bekjendt sak at der paa vestkanten ophopes mel og alle mulige slags matvarer der kan række for et aar. Og det er likesaa bekjendt at der brukes de mest forskjellige gjemsler til disse, fra uskyldige barnesenger, sovesofaer og pianoer til specielt indredte loftetager og kjeldere. Her oppe ved Sagene, specielt Maridalsveien, findes nu ikke snart noget at faa kjøpt for arbeiderstanden, fint mel, ris, havregryn, sukker, etc. er snart en saga blot, og da en hel del av den kvindelige arbeidskraft lider av daarlig fordøielse, gaar de paa denne maate snart sin undergang i møte.
– Skal der da ingenting kunne gjøres av de organiserte arbeidere. Skal vi rolig se paa at vore familier falder i sammen, naar andre lever i overflod i en og samme by.
– Det ville være meget kjært at høre hr. redaktørens mening om dette.
«En arbeider fra Sagene.»
Nå kan du få et gratis tips om de viktigste nye sakene om Oslos historie.
Fyll inn adressen din under – og helst navnet ditt også. Følg oss gjerne på Facebook også!
Widget not in any sidebars
