Den sprængte Kristianiatelefon.

Et nødraab.

Fra sentralen til Christiania telefonselskab, ca 1900. (Foto Ole Martin Væring, Oslo museum)

Aftenposten 8.6. 1917: Kristiania telefonanlæg har udsendt et kommuniké, hvori det bl. a. heder:

Det gaar ikke længer paa denne maade. Telefonexpeditionen i Kristiania holder nu hver dag, i kortere eller længere tidsrum ad gangen, paa at stoppe helt op. Trafiken er saa intens, at selv de anordninger paa centralbordene, hvormed telefonistinden skal knytte forbindelsen, ikke længere strækker til, idet samtlige forbindelsessnorer ret som det er staar optaget.

Det hænder nu hyppig i alle dele af stationen, at 10 a 15 abonnenter samtidig ringer op til en og samme telefonistinde, uden at hun engang har de fornødne hjælpemidler til at besvare opringningerne.

Personalet arbeider saa langt kræfterne strækker og længere, men mange klarer det ikke mere og tager sin afsked, saa afgangen alene i første halvaar af 1917 udgjør 15 pct. af det hele expeditionspersonale.

Under saadanne forhold staar det ikke i telefonadministrationens magt at opretholde en regelmæssig expedition, det slaar klik hver eneste dag, og nu maa publikum selv tage affære og begrænse sin telefonering baade med hensyn til opringningernes hyppighed og samtalernes varighed. Det er nu nødvendig at raabe til abonnenterne: Fordel opringningerne udover dagen, gjør samtalerne kortest mulig og økonomiser med opringningerne!

Publikum maa nu ikke glemme denne opfordring efter et par dages eller ugers forløb; thi nogen bedring kan ikke ventes, før krigen er forbi og nye stationer oprettet, som kan aflaste de gamle.