Barbermester i Karl Johan i 50 aar.

Karl Johans gate 5 før 1879.

Aftenposten, 22.3.1917: Den 23de ds. feirer gamle barbermester Chr. Pettersen, Karl Johansgade 5, 50 aars jubileum som mester. I og for sig et meget sjeldent jubilæum, men endnu sjeldnere, fordi han i alle disse aar har arbeidet paa den samme plet i vor by.

I 50  aar har Pettersen ogsaa uafbrudt været abonnement paa «Aftenposten».

Vi fandt den gamle hædersmand i fuldt arbeide i sin forretning. Havde vi ikke fundet ham med kniven i sin haand vilde vi ikke faldt paa, at hans livsstilling netop var det at være barbermester. De milde kloge øine bag guldbrillerne, det hvide haar og ansigtets vakre træk gjorde ham snarere til en fin gammel videnskabsmand.

– Livet udenfor er næsten ikke til at kjænde igjen efter disse 50 aar, siger Pettersen, men her indenfor hos mig er forandringerne ikke saa store. Den eneste omvæltning var i 1879, da gaarden her blev ombygget. Da maatte jeg for en kortere tid leie et midlertidig lokale i Skippergaden. Ellers har livet her gaaet sin jevne gang. Svender og kunder har kommet og gaaet i det uendelige, men butiken og mesteren har altid været den samme.

De kan tro, Karl Johansgade 5 var en koselig gammel gaard, den gang jeg flyttede hit, en af de bedste fra det gamle Kristiania. Karl Johan her udenfor var brolagt med hyggelige runde brostene. Det ramlede nok svært, naar noegen kjørte forbi, men trafiken var liden i de dage. Byen havde jo ikke mere end 70,000 indbyggere. Det var en god og fredelig tid. Det er nu 57 aar, siden jeg begyndte som lærling. Det var hos Sten & Eklund i Kongens gade. Der var jeg i 7 aar. Det var en af byens bedste forretninger. Der var i det hele bare 10-12 forretninger den gang. Nu er der jo snart halvandet hundrede. Hos Sten & Eklund vankede datidens store mænd. Der var en slags konversationssalon. Jeg har mangfoldige gange klippet Bjørnsons røde bakkenbarter og studset Ibsens sorte fuldskjæg. A. Munch1)dramatikeren Andreas Munch kom der ogsaa og alle skuespillerne, Johannes Brun, Wolf og andre.

Hos Sten & Eklund var der bare fire ventestole, derfor pleide alle de ventende, og der var mange af dem, at staa i en klump midt paa gulvet og diskutere. Folk var saa snille til at vente den gang. Alle havde ligesom god tid. Og saa nøisomme som de var. Den samme sæbe-kost til alle. Vandspring eiede vi ikke. Der stod en vandskaal paa bordet, som store og smaa mænd efter tur dyppede snippen af sin serviet i. Naar vandet blev passelig skiddent, maatte vi ud og hente nyt.

Ja, saa begynte jeg altsaa for mig selv i 1867, bare 24 aar gammel. Hos mig blev statsminister Fredrik Stang en af de bedste kunder. Jeg barberede ham hver dag i 24 aar.

[…]

Barberbmester Pettersen avbildet for Middagsavisen i 1914.

– I Deres tidlige dage arbeidede jo barbererne lige meget søndag som hverdag.

– Ja, frihed kjendte vi ikke stort til. De fleste kom ikke engang ud til middag, men fik maden i blik-kummer fra Dampkjøkkenet.  I blik-kummen var der to rum, et for suppen og et for eftermaden. Middagen blev da stadig afbrudt af kunder, som skulle expederes. Søndagslukningen var jeg forresten med at faa istand. Jeg saa at sige førte an i kampen for vor sag i selve nationens helligdom, storthingsbygningen, siger Pettersen. Det var i 1896. Sammen med en deputation, hvis ordfører jeg var, traadte vi ind i socialkomiteens sal, hvor vi havde at henvende os. Der sad rundt om det grønne bord komitéens medlemmer med nuværende statsminister Gunnar Knudsen som formand. Vi blev høflig budt plads ved bordet.. Idet jeg reiste mig for at begynde min tale, tilbød formanden mig meget elskværdig at blive siddende. Jeg holdt da min tale siddende, hvilket vistnok gjorde det meget enklere for mig. Det var en stor dag.

[…]

 

 

 

Kommentarer

References   [ + ]

1. dramatikeren Andreas Munch