Staten bør sælge Tugthuset.

Reguleringschefens plan til en ny forbindelse øst-vest over Tugthustomten.

Aftenposten 12.1.1916: At staten holder store, kostbare arealer midt i tykkeste byen optaget med fængsler, der lige godt eller bedre kan placeres paa landsbygden, er – som vi i søndags fremholdt – en meningsløshed. Og i tilfældet med «Tugthuset» i Storgaden bliver meningsløsheden saa meget mere skrigende, naar man betænker, at over 15 maal disponeres til at huse ca. 50 kvindelige straffanger.

Ved den sidste omtaxering af grundeiendomme blev kvadratmeteren i dette strøg sat til 130 a 175 kroner. «Tugthuset» – Storgaden 33 – er paa 15.196 kvm. Regner man med 150 kroner som en gjennemsnitspris pr. kvm, kommer denne statseiendoms værdi op i 2 ¼ million kroner.

Og en saadan eiendom lader statsmagterne i en for staten økonomisk trang tid henligge paa den maade, som tilfældet er: uden nævneverdig nytte.

Er det forsvarlig økonomi?

Ved en eventuelt afhændelse maa selvsagt strøget omreguleres. For at faa brugbare tomter ud af Tugthusarealet, maa gade føres tvers igjennem, – Tugthustomten er for dyb til at kunne udnyttes som den er.

Reguleringskommissionen behandler nu forslag fra reguleringschefen til nyregulering af de indre bydele, som ikke blev taget med paa den sidste reguleringsplan.

Forslaget gaar for det her omhandlede strøgs vedkommende ud paa, at der skabes en ny, bekvem, let trafikerbar forbindelsesaare fra øst til vest, – ved at Brogaden føres i fortsættelse tvers over Tugthustomten, videre skjærer den nye forbindelse Storgaden og Torvgaden, fører forbi badeanstalten op til Møllergaden, hvorfra den i en 170 meter lang tunel gaar under Hammersborghøiden og kommer frem ved Trefoldighedskirken.

Fra Akersgaden fører saa den nye forbindelse videre vestover gjennem en udvidet Theatergade.

Som færdselsaare er den paakrævet. Byens forbindelsesveie øst-vest er daarlige. Man har den sterkt belastede Grænsegade. Nordenfor den er der ingen forbindelse over høidedraget bortset fra Youngsbakken med dens umulige stigningsforhold: 1 paa 11.

Den prosjekterede nye gade vil byde udmerkede stigningsforhold: 1 paa 24.

Tukthusets fasade fotografert av Sverin Worm-Petersen i 1910. Bygningen ble revet i 1938. (Oslo museum)
Tukthusets fasade fotografert av Severin Worm-Petersen i 1910. Bygningen ble revet i 1938. (Oslo museum)

Omkostningerne ved reguleringen stiler sig langtfra afskrækkende. Bortset fra Tugthuset, hvis tomteareal vil stige overordentlig i værdi ved en saadan gaderegulering, behøver man kun at rasere en eneste eiendom: Møllergaden 22.

Omkostningerne vil da væsentlig indskrænke sig til tunnelboringen under Hammersborg, et arbeide som antagelig vil dreie sig om ca. 150.000 kroner.

– – Det er en fremtidsplan.

Men nu, da Tugthusets salg formentlig snart kommer paa tapetet, fortjæner den at trækkes frem i sammenheng hermed.