Gartner Johan Siebke var helt fortvilet! Her hadde han slitt og strevd et helt år med å få orden på den nyanlagte botaniske hagen på Tøyen i Christiania, og hva var takken? Jo, noen hadde gått berserkgang i hagen og røsket opp planter og brukket av greiner! Det var særlig de nye kanadiske poplene det hadde gått utover. Siebke var så sint at han rykket inn en harmdirrende artikkel i Intelligensseddelen – i november 1815:
«Atter have nogle skadefroe Mennesker, eller, som jeg snarere skulde troe, nogle kaade uvidende Drenge eller fuldkommen beskjænkede Voxne, havt den forunderlige ondskabsfulde Glæde, deels at oprykke deels at afbrække og henkaste i Grøften 24 af de Canadiske Poppeltræer, der ere plantede rundtom den botaniske Hauge paa Tøien, hvilke skjønne Træer allerede i Sommer stode i den frodigste Væxt, og som efter 10 til 12 Aars Forløb ville danne en ligesaa smuk som behagelig Allee, der af Universitetet er anlagt alene til offentlig Brug og Fornøielse.
Enhver Retsindig, der indseer, hvor tungt det er saaledes at finde sine Bestræbelser for det Offentlige lønnede, og som derhos erkjender hvad Christiania og dens Omegn vil vinde, naar det med Held begyndte Anlæg i Fred maa trives og udvikle sig, anmodes derfor om, at paalægge enhver sin Undergivne at avholde sig fra al Vold og Overlast imod Træplantningen og det hele Anlæg paa Tøien; ligesom og herved udloves en anstændig Belønning for den , som enten kan bevisligen angive Voldsmanden, eller, om han gribes i Gjerningen, kan bringe mig Personen til lovmedholdelig Afstraffelse.»
Det var den danske kong Frederik 6. som i 1812 ga Tøyen, den gang langt utenfor byen, til det nye Universitetet. Professorene ville ha undervisningen inne i Christiania, så i første omgang ble det med en botanisk hage på Tøyen, i tillegg til at noen, blant dem professor Niels Treschow, fikk sine sommersteder der. Først i 1814 ble Johan Siebke hentet fra den botaniske hagen i København for å anlegge den nye hagen på Tøyen. Tegningen over viser en plan over hagen slik den antagelig framsto i 1823.
